Kreditkort i Danmark

Et kreditkort giver lidt mere frie rammer i din økonomi. Det er særligt smart, hvis din økonomi er stram, og der ikke er den store buffer til uforudsete udgifter, men det er mindst lige så praktisk, hvis dine indtægter eller udgifter svinger fra måned til måned. Et kreditkort giver dig et økonomisk råderum, du ellers ikke ville have, så du med ro i maven kan lade din konto gå i minus – velvidende, at det fungerer lidt som et fleksibelt lån, hvor du betaler tilbage, når der igen er overskud i budgettet.

Forskel på kreditkort og debetkort

Både kreditkort og debetkort omtales til dagligt som ”betalingskort”. Der er dog en væsentlig forskel.

Med et debetkort trækkes de brugte penge fra kortet med det samme, du bruger dem, og der er ikke en kredit tilknyttet. Det betyder, at hvis ikke der er penge på kortet, afvises det, når du forsøger at betale.

Med et kreditkort betaler du i princippet ikke med det samme. Der er tilknyttet en kredit til kortet. Det betyder, at din betaling går igennem; selv hvis der ikke er penge på kontoen. Hvor meget, du kan få i kredit, afhænger af aftalen med din bank. Størrelsen på kreditten aftales typisk ud fra dit behov og din økonomi. Jo bedre økonomi, jo større kredit kan du bevilliges.

Kreditkort lån – et godt alternativ til forbrugslån

Et kreditkort med kredit fungerer typisk sådan, at du selv råder over den aftalte kredit. Det betyder, at du til en hver tid kan låne kreditten ud, og at du selv bestemmer, hvornår og hvor meget du indbetaler på kreditten efterfølgende.

I princippet fungerer et kreditkort lån som et fleksibelt forbrugslån eller kviklån. Har du en kredit på 10.000 kr., kan du trække 7.000 over den ene måned, betale 3.000 ind den næste måned og trække 2.000 over den tredje måned. Alt sammen uden at du behøver at ansøge om et nyt lån. Det giver fleksibilitet i din økonomi, og du slipper for besværet med låneansøgninger, godkendelser og nye betingelser.

Hvilket kreditkort skal jeg vælge?

Hvad, der er det bedste kreditkort i dit tilfælde, afhænger af dine omstændigheder. Hvor stort et råderum har du behov for rent økonomisk? Hvor stor er din årsindtægt? Mange af de online banker tilbyder op til 100.000 kr. i kredit; men det kræver naturligvis en relativt god økonomi at blive godkendt til så meget.

Når du skal vælge kreditkort, skal du naturligvis se på de økonomiske betingelser:

  • Hvor meget skal du betale i årsgebyr?
  • Hvor meget skal du betale i renter?
  • Kan du få en periode med fri kredit?

Det er meget normalt at betale et årsgebyr for at have sit kreditkort. Det er et årligt gebyr, der typisk udgør et par hundrede kroner. Nogle steder er det gratis, andre steder kan prisen variere afhængigt af den konto, du har tilknyttet kreditkortet.

Når du bruger af kreditten, fungerer det meget som et lån, hvor du betaler renter af det beløb, der står i minus. I mange tilfælde bliver der tilskrevet renter én gang månedligt for det lånte beløb. Det bliver dog mere og mere almindeligt for de online banker at tilbyde en kreditfri periode. Det betyder, at du hos nogle banker kan bruge af kreditten i 40-60 dage, før der bliver tilskrevet renter. Du kan dermed bruge af kreditten, men nå at betale den ud igen inden for den kreditfri periode, og dermed spare renterne helt.

Kreditkort Danmark – ansøg om kreditkort

Hvis et kreditkort lyder som noget for dig, skal du ansøge om det hos en bank. Du kan enten ansøge hos din egen bank, skifte bank eller bruge en online bank som supplement til din nuværende bank. Den sidstnævnte mulighed bliver mere og mere populær. Dels fordi du ikke behøver at rode med at skifte bank, og hvad det ellers indebærer af låneomlægninger og godkendelser, men i lige så høj grad fordi det er nemt at ansøge om kreditkort online.

Ønsker du et kreditkort, får du en bankkonto med hos den pågældende bank. Skifter du ikke bank, vil dine gamle konti forblive hos din gamle bank. Fordelen ved denne model er, at det er nemt, og at din kredit holdes særskilt fra dine andre konti.

En mere forsimplet udgave af et kreditkort er et såkaldt forudbetalt kreditkort, hvor der ikke hører en bankkonto med. Det kan du læse mere om nedenfor.

Forudbetalt kreditkort – et kreditkort uden bankkonto

Et forudbetalt kreditkort fungerer i princippet som et gavekort, du selv sætter penge ind på. Kreditkortet er ikke et egentligt kreditkort, men bliver omtalt sådan. Der følger ingen bankkonto med, og du kan dermed kun bruge af de penge, du selv har overført til kortet fra andre konti.

Et forudbetalt kreditkort er en fordel at have med på ferie, da du undgår kreditkortsvindel og kun risikerer at miste de penge, der i øjeblikket er overført til kortet. Ved tyveri af dit forudbetalte kreditkort, får tyven ikke adgang til dine konti.

Det forudbetalte kreditkort kan også bruges til børn, der skal have lommepenge, ligesom det kan bruges til dig, der har lidt svært ved at styre din shoppetrang.

Ansøg om Mastercard online – sådan gør du

Når du ansøger om et Mastercard online, skal du være opmærksom på, at et standard Mastercard er et debetkort uden kredit. Det er dog ikke umuligt at få et Mastercard med kredit; det kan du faktisk få hos rigtig mange banker. Du skal bare være opmærksom på, at betalingskortet er et reelt kreditkort og altså ikke et debetkort.

Oversigt over de 5 bedste kreditkort i Danmark

Her på siden får du et overblik over nogle af de mest anerkendte udbydere af kreditkort. Nogle af kreditkortene er Mastercard, mens andre er andre typer af kreditkort, og enkelte udbydere tilbyder alternativer eller supplementer til kreditkort, herunder f.eks. Lunar med deres smarte bank-app, der hjælper dig til et godt og samlet overblik over din økonomi.

Supreme Card Gold

Supreme Card Gold - Kreditkort i Danmark

Supreme Card Gold er meget mere end et kreditkort. Her får du både kredit på op til 75.000 kr. og mulighed for afbetaling i én og samme løsning. Når du betaler med dit kreditkort, får du nemlig først fakturaen måneden efter, og du bestemmer selv, om du betaler det fulde beløb på én gang, eller om du vil betale af i mindre rater.

Med til kreditkortet hører også en pointshop, hvor du optjener 1 point for hver krone, du køber for via kortet. Dine bonuspoint kan du bruge på alt fra tøj og elektronik til benzin og oplevelser.

  • Op til 75.000 kr. i kredit
  • Op til 60 dages fri kredit
  • 195 kr. i årlig afgift
  • Mulighed for ”Køb nu – betal senere”

Re:member Mastercard Kreditkort

Den international online bank Re:member tilbyder et Mastercard kreditkort, hvor du har mulighed for en kredit på op til 100.000 kr., afhængigt af dit budget og dit behov. Der hører en app med til kreditkortet, så du nemt kan tjekke din saldo og dine transaktioner.

Udover bankkonto og kreditkort, kan du med en Re:member konto også få glæde af billige forsikringer og en lang række rabataftaler hos online webshops.

  • Op til 100.000 kr. i kredit
  • Op til 52 dages fri kredit
  • Intet årsgebyr
  • Rabataftale i 125 butikker

Lunar

Lunar - kreditkort i Danmark

Lunar er ikke et kreditkort, men kan være et meget godt supplement. Der er tale om en online bank i app-form, hvor alt fungerer online, og hvor du som bruger opnår mange fordele. Ikke mindst er app’en intet mindre end genial i forhold til at give et samlet økonomisk overblik. Du kan også tilknytte andre banker og konti til din Lunar app, så hvis du har et kreditkort i en anden bank, kan du se og styre overførsler og transaktioner i din app.

Som Lunar-bruger har du 3 forskellige muligheder. Standard-medlemskabet er gratis, og så kan du vælge at betale henholdsvis 69 og 119 kr. for Pro og Premium medlemskab. I betalingsmedlemskaberne får du mulighed for at tilknytte flere kort, at få rejse- og bagageforsikring inkluderet, og at slippe for hæve- og vekselgebyrer.

  • Betalingskort uden kredit
  • Smart bank-app
  • 0-119 kr. i månedlig afgift
  • Spar hæve- og valutagebyrer i hele verden
  • Mulighed for rejse- og bagageforsikring

Bank Norwegian

Bank Norwegian - bedste kreditkort i Danmark

Bank Norwegian er en etableret spiller på det online bankmarked, og deres kreditkort er ingen undtagelse. Du kan få kredit på mellem 10.000 og 100.000 kr., afhængigt af din økonomi, og du har mulighed for op til 45 dages fri kredit. Kreditkortet koster ikke noget at have i årsgebyr, men til gengæld inkluderer det gratis rejse- og afbestillingsforsikring.

Med et Bank Norwegian kreditkort, bliver du samtidig medlem af fordelsprogrammet, der hedder Norwegian CashPoint. Her sparer du point op ved at bruge kortet til betaling, og dine point kan bruges i fordelsshoppen. Du kan også vælge at ændre fordelsprogrammet il CashBack, hvor du i stedet får 0,5% udbetalt af det, du bruger.

  • Op til 100.000 kr. i kredit
  • Op til 45 dages fri kredit
  • Intet årsgebyr
  • Inkl. rejse- og afbestillingsforsikring
  • CashPoint-system

N26 Credit Card

N26 er et Mastercard uden kredit, men til gengæld er der tale om en rigtig god bank-app, der giver dig et samlet overblik over din økonomi. Derudover får du mulighed for at personliggøre dit betalingskort via forskellige designs.

N26 betalingskortet sparer dig for hæve- og vekselgebyrer i hele verden, og da der er tale om et debetkort, er det helt perfekt som alternativ til dit kreditkort, når du skal ud at rejse. Et N26 Mastercard accepteres som betalingskort i hele verden, og du slipper for at bekymre dig om tyveri og kreditkortsvindel.

  • Betalingskort uden kredit
  • Smart bank-app
  • Personligt designet Mastercard
  • Spar hæve- og vekselgebyrer i hele verden